Hyg med børnene i juletiden
De fleste forbinder december med hyggelige og dejlige oplevelser med familie og venner, og lige netop denne holdning er værd at tage til sig, når man også har børn.
Især for børn er december nemlig en rigtig særlig måned, hvor man på en eller anden måder må nogle andre ting, end man må resten af året. Det hele drejer sig om hygge, lækker mad og gaver, og hvilke børn synes ikke om den slags ting?
Det er altså vigtigt at få udnyttet denne særlige juletid med børnene, og du kan få nogle tips til, hvordan man gør det lige her.
Julebag og juleklip
Nogle hyggelige aktiviteter, som børnene sagtens kan være med på, er eksempelvis julebag og juleklip.
Man kan lave en stor portion pebernødder, honningkage- eller brunkagedej, og så kan børnene ellers frit få lov til at forme og skabe deres egne kager. På samme måde kan man købe en masse papir i julens farver og ellers bare lade børnene give sig i kast med at lave fint julepynt.
Det er nemlig rart for børnene at bruge deres fantasi og skaberevne på denne måde, og hvis man så kan få nogle lækre kager eller noget smukt julepynt ud af det, så er det jo en win-win situation.
Udendørs leg
Hvis man er så heldig at få sne i december, er det også oplagt, at børnene kommer udenfor og leger. Sne er en smuk og særlig ting, og de fleste børn er også ellevilde med at lave sneengle, bygge igloer og måske lave sneboldkamp, hvis det er tilladt.
Det kræver selvfølgelig bare, at man har tøjet i orden – de skal jo helst ikke fryse og blive syge. Se her, hvis du gerne vil finde en rigtig god flyverdragt til dit barn – så er der mulighed for masser af leg i sneen.