Lav dine egne håndvægte
Hvis du gerne vil i gang med at træne i hjemmet, men ikke ejer noget træningsudstyr, så frygt ej. Med lidt kløgt og snilde kan du nemlig hurtigt lave dine egne håndvægte. I artiklen her forklarer vi hvordan.
Hvis du er som folk er flest, så har du allerede nu remedier i dit hus, som du vil kunne bruge til at lave dine egne håndvægte. Der er nemlig ret mange muligheder, når det kommer til materialevalg til håndvægte, og i de følgende afsnit vil vi fremhæve et par af de mest oplagte og bedste muligheder, sæt du ønsker at lave dine egne håndvægte.
Vandflasker
Langt de fleste mennesker har en eller flere tomme vandflasker stående i hjemmet – gælder dette også for dig?
Hvis det gør, vil du kunne bruge disse vandflasker som håndvægte. Hvis der ikke er super meget pondus i dine arme, er det muligvis tilstrækkeligt i forhold til belastningsniveauet, hvis du fylder disse med vand.
For langt de fleste vil en vandflaske med vand dog være for let, men det betyder ikke, at løsningen med vandflasker som håndvægte ikke kan fungere. I så fald skal du bare fylde et tungere stof i dine tomme vandflasker end vand. Et populært valg i den henseende er sand, men måske har du andre bedre ideer? I givet fald giver du den bare gas!
Gammelt, tungt sølvtøj
En anden mulighed, når det kommer til materiale til en selvlavet håndvægt er at samle noget gammelt, tungt sølvtøj, hvis du ligger inde med dette.
Gammelt sølvtøj er typisk ganske tungt, og så har det en form, der gør, at det ligger relativt godt i hånden, hvilket er vigtigt for en håndvægt.
Mælkekartoner
På samme måde som du vil kunne bruge vandflasker som håndvægte, vil du også kunne bruge mælkekartoner.
Ligesom med vandflasken skal mælkekartonen også fyldes med et materiale, der sikrer den belastning, du ønsker. Også her kan sand anbefales, hvis du ligger inde med dette materiale.
Taske med håndtag
Hvis du ejer en taske med et fint håndtag, vil denne uden tvivl kunne bruges som håndvægt. Fyld ting i tasken, indtil du når den ønskede belastning, og brug herefter tasken som håndvægt. Så bliver det ikke lettere.
Ønsker du den ægte vare?
Selvom der er mange gode muligheder for at lave sine egne håndvægte, så er en rigtig håndvægt nu engang at foretrække.
En sådan byder nemlig sædvanligvis på et markant bedre greb end både en vandflaske, en mælkekarton og en taske.
Hvis du nikker enigt og overvejer at investere i en rigtig håndvægt frem for at kaste dig ud i at lave din egne, så anbefaler vi, at du tjekker Fitnesshelp.dk. Herinde finder du nemlig en udførlig købsguide, hvor en række anbefalelsesværdige håndvægte fremhæves.