Sådan får du dit hus til at stige i værdiig
Hvis du går med tanker om at sælge dit hus, giver det naturligvis sig selv, at du gerne vil have så meget for det som muligt. Ting som placering og den generelle beliggenhed, kan du naturligvis ikke gøre noget ved. Der er til gengæld mange andre ting, du kan gøre, som kan være med til at forhøje værdien på huset.
Der er dog også mange ting, der ikke kan betale sig at lave, da udgiften til at lave dem overstiger den værdiforøgelse der sker. Det er eksempelvis en meget dårlig ide at lave et nyt køkken eller badeværelse, hvis man gør det for at huset skal stige i værdi. Det er nemlig i langt langt de fleste tilfælde en meget større investering, end det huset eventuelt stiger med.
Gør de ting du kan gøre selv
En ting der er rigtig god i forhold til at få huset til at stige, er at sørge for, at der ikke er nogle, eller få anmærkninger i en tilstandsrapport. Disse kan nemlig nemt afskrække købere. Ofte er det små fejl, der er nemme at udbedre, men hvis der er mange af dem, kan det hurtigt se voldsomt ud. Så jo flere af disse du kan udbedre, jo bedre er det også.
En anden ting du med fordel kan arbejde på, er at forbedre energimærkningen. Dette er et punkt som betyder mere og mere for mange, da det også siger noget om hvor “grønt” et hus er. Her er der også mange ting du kan gøre selv. Småting som at udskifte tætningslister i vinduerne kan gøre en masse, og er noget du nemt selv kan gøre. Efterisolering er ofte relativ billigt, og kan have en stor effekt. Kan man gå et kategori på i enerigimærkning, kan det nemt betyde en stigning der er mange penge værd for ikke så mange penge givet ud.