Sådan sætter du selv stuklister op

Artiklen er lavet i samarbejde med den eller de virksomheder, der linkes til i denne artikel. Indlægget er altså betalt - det samme gælder eventuelle hyperlænker.

Stuklister fås i mange former og varianter. Du kan f.eks. få flamingostuklister og Grand Decor stuklister. De er med til at sætte det rette præg og det rette finish på rummene i din bolig, du bør derfor vælge stuklister efter det udtryk, som du ønsker i rummene. Det er heldigvis nemt selv at opsætte stuklister, hvis man ved, hvordan man bør gøre. Her får du en guide over, hvordan du selv kan opsætte stuklister i din bolig.

Før opsætningen af stuklisterne

Før du begynder på projektet med at sætte stuklister op, er det vigtigt, at du har det rette værktøj og den rette lim og fugepistol til opgaven. Hertil er det selvfølgelig også vigtigt, at du har det rette antal stuklister til din boligs mange rum.

Skær stuklisterne til i den rette vinkel

Når al værktøjet og selve stuklisterne er klar, så skal du have skåret dem til. Her anbefales, at du bruger en skærekasse. Med en skærekasse specielt lavet til stuklister, får du helt lige hjørner på dine stuklister. Køb en stukskærekasse, hvor der følger en sav med. Stukskærekassen kan skære 45 graders vinkler og 90 graders vinkler – de helt rette vinkler til dine stuklister.

Du starter med at skære en stukliste i vinkel, herefter skærer du endnu en stukliste, som skal sidde på væggen, der støder op til, i vinkel. Her skal du gerne have to modsatte vinkler, så de to stuklister kommer til at passe sammen i hjørnerne.

Det er vigtigt, at du husker at skære den modsatte ende af stuklisterne, så du sikrer at denne endes snit er helt skarpt og lige.

Lim stuklisterne fast  

Når dine stuklister er skåret, vender du dem om på gulvet, så bagsiden vender opad. Her limer du så på stuklisten, hvorefter du holder stuklisten op i hjørnet, hvor den skal placeres og presser forsigtigt stuklisten helt på plads i hjørnet, så den sidder helt perfekt. Når stuklisten er sat op, limer du stuklistens ende, hvor den næste stukliste skal sættes fast mod. Herefter kan du lime den næste stuklistes bagside og presse den lige så forsigtigt, som den første stukliste, fast på den første stukliste og på hjørnet. Du skal huske, at hvis du skal lave en samling midt på væggen, så skal din stukliste skæres lige over og altså ikke i vinkel.

Det er altså et DIY-projekt for alle, der har mod på selv at opsætte stuklister.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here