Diy-guides

DinGuide til livet

Diy-guides

DinGuide til livet

andre

Sådan tjekker du selv om dine låse er sikre

Mange danske hjem er ikke sikret optimalt mod indbrud. Vil du vide mere om, hvordan du kan sikre dit hjem, så læs med her.

Tjek sikkerhed på din lås ved at kigge på din nøgle

Nøglen med det runde hoved har kun 5 stifter og er ikke længere egnet til sikring af yderdøre og bør derfor udskiftes. En indbrudstyv kan med lethed lirke denne låsetype op. Har du en nøgle med trapez-formet hoved, så er den godt nok bedre end den runde, men den er stadig langt fra optimal. Den kan kun anbefales som det absolutte minimum til private. Begge nøgletyper kan frit kopieres. Du bør vælge en af patenterede låsesystemer, som er langt mere sikre. Der kan kun kopieres nøgler ved fremvisning af sikkerhedskort hos en godkendt forhandler eller låsesmed. Du kan genkende nøglen på hovedet, som også er trapez-formet men med afrundede kanter.

Lige flyttet ind? Skift låsene!

Når man lige er flyttet ind i hus eller lejlighed, så er det ret almindeligt bare at overtage tidligere ejers eller lejers nøgler. Men det betyder også, at der kan være et  uanet antal nøgler i omløb, som ikke er blevet overdraget. Det er ofte også tilfældet at låsesystemet er forældet, og at sikkerheden derfor ikke længere i top. Det bør derfor være en fast rutine at skifte låsene, når der flyttes til en ny bolig. Kontakt en professionel låsesmed, som kan rådgive og installere det sikreste system for private hjem. På denne måde sikrer du dig, at du har kontrol over, hvem der har en nøgle, samt hvor mange der er i omløb.

Tjekliste – stop indbruddet før det sker

Du kan altså begrænse risikoen for indbrud, hvis du tager dig nogle forholdsregler:

  • Sæt patenterede låse på alle yderdøre
  • Tjek at dørene er låst og vinderne lukkede, når du forlader boligen
  • Sørg for at have gode og solide vinduer, som er sikret med vindueslåse
  • Sørg for, at det ser ud som om, at der er nogen hjemme, når du fx er på ferie
  • Lås værktøj og haveredskaber inde
  • Hold regnskab med, hvem du udleverer en nøgle til

Skriv et svar